Ignoreret praksis: Ankenævnets afgørelser fuldstændigt forbigået

Ignoreret praksis (DA)

Hvad er Ankenævnspraksis?

Ankenævnet for Forsikring er det danske klageorgan for forsikringssager. Nævnets kendelser er vejledende, men forsikringsselskaber forventes at følge dem — og afvigelser skal begrundes.

Ankenævnet har i tidligere kendelser fastslået, at ejerskifteforsikringen kan dække oprydning af skjulte miljøforhold — herunder nedgravet affald og forurening — når det opdages efter overtagelse af en ejendom. Denne praksis er direkte relevant for SAG 4, hvor Klager fandt nedgravede asbesttagplader på sin grund.

Hvad Gjensidige gjorde

I afvisningen af SAG 4 forholdt Gjensidige sig overhovedet ikke til relevant Ankenævnspraksis. Der var ingen henvisning til tidligere kendelser, ingen argumentation for hvorfor praksis ikke gjaldt, og ingen forklaring på, hvordan sagen adskilte sig fra lignende afgørelser.

Gjensidige ignorerede praksis simpelthen.

Hvorfor det er problematisk

1. Præcedens eksisterer: Ankenævnet har behandlet sager om skjulte miljøforhold under ejerskifteforsikringen — præcis det scenarie, som SAG 4 vedrører (nedgravet asbest fundet efter overtagelse)

2. Forsikringsselskaber kender kendelserne: Gjensidige har en juridisk afdeling, der aktivt overvåger Ankenævnets afgørelser. At overse direkte relevant praksis kræver enten inkompetence eller bevidst ignorering

3. Ingen begrundelse for fravigelse: Selv hvis Gjensidige mente, at relevant praksis ikke gjaldt for SAG 4, burde de have adresseret den og forklaret, hvorfor. At ignorere den fuldstændigt indikerer, at de ikke ønskede at anerkende dens eksistens

Mønsteret

Når et forsikringsselskab ignorerer direkte relevant Ankenævnspraksis, sender det et signal: Præcedens er kun relevant, når den taler til selskabets fordel. Når præcedens støtter forbrugeren, eksisterer den ikke.

God forsikringsskik

God forsikringsskik kræver, at forsikringsselskaber forholder sig til relevant praksis fra Ankenævnet. At ignorere direkte relevant praksis er et brud på denne forventning — og det underminerer tilliden til det samlede klagesystem.

Hvis forsikringsselskaber frit kan ignorere Ankenævnets kendelser, mister klagesystemet sin funktion som forbrugerbeskyttelse.